15. februar 2012

DIY: Hama skåle.

.. man skal passe på med at love noget for nogle gange holder det ikke vand i byretten. Havde jo lovet en tutorial i går, men kombinationen af rengøring af lejlighed og late night dinner, gjorde det lidt umuligt ;) Anyway, her er den så, og som overskriften afslører er det ikke en hat, men skåle vi havde gang i for et par dage siden. Et rigtigt børneprojekt, og selvom Amalie og jeg selv teknisk set er voksne, er vi stadig rollinger indeni ;) Here we go:
Du skal bruge:
Hamaperler (Vi købte en spand med 10.000 for en 50'er)
Skåle der kan tåle at komme i ovnen
Køkkenrulle
Olie (anyone will do!)
Ovn

Start med at finde ud ad hvilke perler du vil bruge til din skål. Den multifarvede tager 2sek. og de farvesorterede tager lidt længere tid ;)

Hæld perlerne i en beholder og hæl lidt olie i skålen. Smør olien rundt med lidt køkkenrulle.

Hæld dine udvalgte perler tilbage i den nu olieindsmurte skål. Skub dem forsigtigt rundt, så de danner et enkelt lag uden huller. Suplér med flere perler hvis du har for mange huller. Smid dem i ovnen i ca. 15 min på 200 C, så perlerne smelter sammen. 

Tag skålene ud ad ovnen og lad køle. De smeltede perler "strækker" sig automatisk ;) Når du syntes de er kølige nok - pop dem ud ad formene :D

VOILA! Super nemme skåle der kan fylde dit hjem med farver hurtigt og billigt :D Brug dem til nips, lys, slik, smykker.. lige hvad du har lyst til :D Vi anbefaler dog at undgå flydende væsker ;)

- C & Amalie<3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar