11. februar 2012

DIY: Sugar scrub med bagt citrusskal

I Torsdags var jeg on a roll! Spændingen blev udløst på noget jeg havde glædet mig til længe, men hvad det var vil jeg dele med jer i et andet indlæg. Det er nemlig blevet tid til et D.I.Y. projekt for studielommer! :D
I Torsdags havde jeg tidligt fri fra skole, og besluttede at jeg ville lave en Sugar scrub inspireret af denne. Da jeg hverken havde grapefrugt eller macadamiaolie (havde faktisk macadamiaolie, men det er sku så dyrt at jeg ikke kunne forsvare at bruge så meget) , brugte jeg appelsin og mandarin, samt olivenolie.Brugte desuden økologisk rørsukker i stedet for det almindelige, da jeg ikke bryder mig om tanken om at smøre mig ind i det raffinerede skidt.. Jeg er hjerneskadet på det punkt ;) Anyway.. Den blev såååå lækker, så hvis du har lyst til at prøve kræfter i køkkenet med denne lille sag, så læs endeligt videre ;)
Du skal bruge:
Citrusskal efter eget valg, ca. svarende til skallen af to mellem store citrusfrugter.
2 dl. olivenolie (eller hvad du nu har)
Ca. 2,5 dl. sukker af egen præference.
Ovn + Bageplade

Kniv
Ske
Skål
Blender el. foodprocessor. 
En beholder af en slags til opbevaring.

Tænd ovnen og lad den opvarme til 150 C. Husk at tage bagepladen ud! Skær herefter citrusfrugterne i halve og udhul dem med skeen, så skallen så vidt muligt forbliver intakt. Frugtkødet kan du gøre med som du vil ;)

Når kødet er fjernet, skæres skallerne i strimler. Prøv at gøre dem nogenlunde lige bredde.

Fordel skallerne på en bageplade (med bagepapir!) og når ovnen er klar sættes pladen ind.Skallerne skal have et sted mellem 15-30min. alt efter hvilken ovn man har, så husk nu at holde øje med dem efter et kvarterstid ;)

Når skallerne er færdige, hældes de i en blender/foodprocessor. Lad maskinen kører til du syntes at det er fint nok. Personligt kan jeg godt lide at der er nogle større stykker, men som sagt er det smag og behag.

Bland sukker og de bagte skaller sammen i en skål, og tilsæt olien lidt ad gangen. Mere eller mindre olie end angivet kan tilsættes, så man får den konsistens som man bedst kan lide. Husk derfor at mixe undervejs.

Skrab din hjemmelavede sugar scrub over i din beholder (her et mameladeglas) og sæt en fin mærkat på så andre ikke tror det er mad ;) Voila! You did it! :D Scruben bruges i badet på fugtig hud, og fjerner døde hudceller lige som andre skrubbecremer. Pga. olien vil jeg anbefale at skylle væk og vaske med sæbe efterfølgende, så man ikke er fedtet i flere timer. Olien er dog god for tør vinterhud!

Den dufter af kage, jul og sommer på samme tid, og det er nu ikke så skod 
en iskold mandag morgen inder bruseren!
- C <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar