19. april 2012

hjemmelavet knækbrød




Jeg har gjort det før og nu har jeg altså gjort det igen - nemlig lavet mit eget knækbrød! Hjemmebag skulle jo efter sigende være langt sundere end det hos bageren og i supermarket, og samtidig er det jo også hyggeligt at bage! Dette knækbrød er fuldkommen spækket med alverdens kerner, så mon ikke det er lidt sundt? hehe. Her kommer opskriften:

Ingredienser:

  • 1 dl havregryn
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl  græskarkerner
  • 3,5 dl hvedemel (her brugte jeg dog grahamsmel og knækkede hvedekerner)
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk salt
  • 2 dl vand
  • 1,25 dl olie
Fremgangsmåde:
  1. Rør havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, mel, bagepulver og salt sammen i en skål.
  2. Tilsæt vand og olie, og rør dejen godt sammen. Dejen skal være klistret.
  3. Læg et stykke bagepapir på bordet foran dig, hæld halvdelen af dejen op på papiret og læg endnu et lag bagepapir ovenpå.
  4. Rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir med en kagerulle. Læg det hele over på en bageplade og fjerne det øverste lag bagepapir.
  5. Gør det samme med den anden halvdel af dejen.
  6. Skær dejen ud i firkanter (eller hvad du vil) og bag knækbrødene i ca. 15 minutter ved 200 grader.
Det smager himmelsk og er rigtig godt som en snack!

-Amalie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar